Kortlægning af forurenede grunde

Myndighederne er forpligtet til at finde og kortlægge de grunde, hvor jorden eller grundvandet er forurenet. En sådan kortlægning sker på baggrund af oplysninger om hvor der er eller tidligere har været eksempelvis virksomheder, tankanlæg, lossepladser og lignende, der kan have forurenet jorden.

Baggrunden for kortlægningen af forurenede grunde er at jordforurening kan være en trussel for grundvandet og de mennesker, der opholder sig på en forurenet ejendom.

De danske regioner kortlægger jordforurening på to vidensniveauer. Ved kortlægning på vidensniveau 1 skal regionen tilvejebringe viden om aktiviteter, der kan have været kilde til jordforureningen. Ved kortlægning på vidensniveau 2 skal regionen dokumentere forureningen, typisk ud fra undersøgelser, som indebærer kemisk analyse af jordprøver.

Da arbejdet med jordforurening er meget omfattende, kan der - til gene for mange grundejere - gå mange år, før regionen træffer afgørelse, om ejendommen skal kortlægges på vidensniveau 1 eller ej.

Der er utallige eksempler på at ejere af ejendomme, med mistanke om forurening, oplever væsentligt forringede salgspriser. Det kan desuden være vanskeligt at sælge eller optage lån i sådanne ejendomme.

Hvis man ønsker en fremskyndelse af myndighedernes afgørelse om ens ejendom skal kortlægges på vidensniveau 1, eller om den helt skal udgå af listen over muligt forurenede grunde, kan det være nødvendigt at anvende et rådgivende firma med miljø og jordforurening som speciale.

Grundet indgående erfaring med netop "kortlægnings-opgaver", kan miljøtek med fordel anvendes til en sådan proces, der bl.a. inkluderer:

* Indsamling af data om tidligere aktiviteter på ejendommen.

* Udførsel af undersøgelsesoplæg om ejendommen. En proces, der bl.a. indebærer forslag til udførsel af boringer, udtagning af jord- og vandprøver samt laboratorieanalyser af disse.

* Effektuering af godkendt undersøgelsesoplæg.

* Under hele processen bistår miljøtek den relevante myndighedskontakt.

miljøtek ApS
Stakkeledet 72
2970 Hørsholm

Tlf.: 45 76 76 33
Mobil: 20 49 77 51
Fax.: 45 76 76 58

miljotek@miljotek.dk


Links
Cleanfield.dk
Cleanfield er specialiserede i biologisk oprensning af olie.