Bortskaffelse af overskudsjord
- ren og forurenet jord

Eksempel nr. 1: Undersøgelse af overskudsjord fra regnvands-sparebassin på amager.

I sammenhæng med opførsel af rækkehuse i nærheden af Kastrup på Amager skulle etableres et regnvands-sparebassin. Bassinet ville medføre en mængde overskudsjord svarende til ca. 2.000 tons). Overskudsjorden skulle bortskaffes.

I samråd med rekvirenten blev, med baggrund i gældende lovgivning, aftalt det nødvendige antal prøver som skulle udtages i det område, hvor det kommende bassin skulle udgraves.

Inden selve prøvetagningen blev indledt blev det anviste område opdelt i arealmæssigt identiske prøvetagningsfelter. Fra hvert prøvetagningsfelt blev der udtaget en blandings-jordprøve af jorden fra 0,5-2,5 meters dybde. Prøverne bestod alle af intakt uberørt jord, hvilket nedsætter risikoen for evt. tilstedeværende jordforurening markant.

Blandings-jordprøverne blev efterfølgende indsendt til laboratorieanalyse for kulbrinter (olieprodukter), PAH'er (tjærestoffer) og tungmetallet bly. Her viste det sig at alle prøverne som forventet var meget rene - forureningsklasse 0.

Resultaterne blev sammen med undersøgelsesmetoden hurtigt afrapporteret til rekvirenten, der kunne starte opgravningen og bortkørslen af jord.

Eksempel nr. 2: Undersøgelse af overskudsjord fra ejendom i København Ø.

Ved etablering af omfangsdræn på beboelsesejendomme bliver der jord tilovers, som skal bortskaffes. Jorden skal undersøges for jordforurening og forklassificeres inden den bortskaffes til en jordmodtager.

miljøtek udfører mange forklassificerings-opgaver, herunder hyppigt opgaver i sammenhæng med omfangsdræn, ved boligejendomme i hovedstadsområdet.

Ved ejendommen på Østerbro blev, med håndboregrej, udtaget i alt 12 blandings-jordprøver i dybden 0-1,5 meters dybde

Blandings-jordprøverne blev udtaget tæt ved ejendommens facader gaden og i baggården.

Prøverne blev indsendt til analyse for total kulbrinter (olieprodukter m.v.), PAH-forbindelser (tjærestoffer) og for tungmetallet bly hos et miljølaboratorium.

I de fleste prøver blev konstateret spor af kulbrinter (olieprodukter) og PAHèr (tjærestoffer) svarende til tjære/asfalt. Blandings-jordprøverne kunne i overvejende grad klassificeres som ren jord - klasse 0 og 1. To af prøverne var dog forurenet jord - klasse 3.

Eksempel nr. 3: Undersøgelse af overskudsjord fra byggeri af rækkehuse i Herlev.

I forbindelse med etablering af nye rækkehuse blev der behov for undersøgelse af om overskudsjorden var forurenet (forklassificering).

Overskudsjorden var opmagasineret i fem jorddepoter. Depoterne blev alt afhængig af størrelsen opdelt i forskellige prøvetagningsfelter. Der blev i alt udtaget 10 blandings-jordprøver fra de fem jorddepoter.

Hver blandings-jordprøve blev udtaget på baggrund af 5 enkeltprøver af jorden fra 0-0,5 meters dybde. Prøvetagningen blev foretaget med håndboregrej.

Jorden blev straks efter prøvetagningerne homogeniseret til blandingsprøver og herefter overført til 100 ml glas med tætsluttende skruelåg samt til Rilsan plastpose.

Efter udtagning blev blandings-jordprøverne analyseret for indhold af total kulbrinter (olieprodukter m.v.), PAH-forbindelser (tjærestoffer) og for tungmetallerne cadmium, chrom, kobber, nikkel, bly og zink.

Der blev konstateret indhold af PAH'er (tjærestoffer) i samtlige blandings-jordprøver.

Jorden fra depoterne kunne klassificeres og bortskaffes som lettere forurenet jord - klasse 2.

Eksempel på uddrag fra ovenstående rapport omhandlende undersøgelse af overskudsjord fra byggeri af rækkehuse i Herlev:

1.Indledning
I forbindelse med forklassificering af overskudsjord i ovennævnte område, blev der den 16. november 2004 udtaget 10 blandings-jordprøver.

2. Prøvetagninger
Der blev udtaget 10 blandings-jordprøver fra 5 jorddepoter. Det drejer sig om blandings-jordprøverne 11-20, jf. skitsetegningen i bilag 1.

Hver blandings-jordprøve blev udtaget på baggrund af 5 enkeltprøver af jorden fra 0-0,5 meters dybde. Prøvetagningen blev foretaget med håndboregrej. Jorden bestod i overvejende grad af muld og muldholdigt sand-/lerjord.

Jorden blev straks efter prøvetagningerne homogeniseret til blandingsprøver og herefter overført til 100 ml glas med tætsluttende skruelåg samt til Rilsan plastpose.

3. Analyseresultater
Jordprøverne er efterfølgende blevet analyseret for indhold af total kulbrinter (olieprodukter m.v.), PAH-forbindelser (tjærestoffer) og for tungmetallerne cadmium, chrom, kobber, nikkel, bly og zink ved GC-FID analysemetoden (GasChromatografisk FlammeIonisations-Detektor) og ved GC-FID analysemetoden (GasChromatografisk FlammeIonisations-Detektor) og ved ICP analysemetoden (Inductively Coupled Plasma) hos Højvang Miljølaboratorium.

Der blev konstateret indhold af PAH'er (tjærestoffer) i samtlige blandings-jordprøver (11-20) svarende til lettere forurenet jord - klasse 2, jf. /2/.

Der blev desuden konstateret indhold af tungmetallet cadmium over sædvanlig baggrundsniveau i blandings-jordprøve 20.

Analyseresultaterne ses i tabel 1 samt bilag 2. Analysemetoderne ses også i bilag 2.

4. Konklusion.
Samtlige blandings-jordprøver (11-20) kan klassificeres som lettere forurenet jord - klasse 2, jf. /1/.

5. Referencer
/1/ Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt, dispensation til råstofgrave om modtagelse af ren jord - klasse 0.

/2/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, udgivet af amterne på Sjælland og Lolland-Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommuner - juli 2001.
I denne vejledning inddeles jord i 4 jordklasser. Klasse 1 er ren jord og klasse 2, 3 og 4 er tre kategorier af forurenet jord.